Viborg marathon 2009
Søndag d. 13. september løb vi med til Viborg maraton. Man kunne stille op til maraton, halvmaraton og 10 km. løb. Der var 3 mand der løb maratonen, 18 mand der løb halvmaratonen og 2 mand der løb 10 km.
Det var super vejr i Viborg den formiddag, så alle var glade og spændte på den udfordring de skulle ud på. Falcksport havde fået lånt et stort telt, så alle vores ting kunne ligge godt og beskyttet.
Der blev varmet stille og roligt op og Falcks verdenssituation blev drøftet på tværs af de forskellige regioner vi kom fra.
Løbet startede kl. 10.00, og vi blev alle sendt af sted i god ro og orden. De første 7 km, var løb i villa områder. Her var en del mennesker der heppede på os løbere. Helt fint. Fra 7 km til 11 km. løb vi langs Viborg søerne, her blæste det en del, men ok med det. Fra 11 km til 12,5 km gik det igen gennem villa kvarter, så gik det pludselig opad, og det blev det ved med indtil vi havde løbet 15,5 km. Puha det kunne tage pusten fra enhver over 45 år. Resten af vejen indtil målet på de 21,1 km var igennem Viborgs hjerte med mange tilskuer, her var også en del bakker og noget vej på brosten.
Det var dejligt at komme i mål. Hen til vores telt og blive serviceret af folkene bag arrangementet.
Tak skal I have for det.
Venlig hilsen
Jimmy, Falck Køge.