Årsberetning 2010 fra Falcksport.
Vi startede året med en skitur til Østrig, som kun var med egen betaling, i uge 3. Vi var 75 ansatte der var med. Super uge, vi rejste med Michael Engstrøm rejser. Vi er helt sikre på at ski turen er kommet for at blive. (I 2011 var der 108 med på turen.)
Generalforsamlingen. Her gik Allan Sørensen af efter 26 år i bestyrelsen, flot at være med i så mange år. Han bliver fejret under festen i Vingsted. John Albrektsen, Odense overtager den plads Allan havde i bestyrelsen. Der var 3 der gerne ville ind i bestyrelsen. Allan talte med dem alle, og valget faldt på John og de andre trak sig, men vil meget gerne hjælpe til.
Vingsted: Vingsted er blevet meget dyrt for den enkelte, da vi er nød til at regne med fuldt hus altså 800 tilmeldte. Så prisen ville være for et dobbelt værelse fre./lør. med fest 2.800 kr. for 2 tilmeldte. Det var i overkanten, vi var nød til at tale om hvad vi skulle gøre i fremtiden. Priserne var ved løbe af sporet, hvis vi ikke gør noget. Så jeg ringede til Vingsted og forelagde dem tallet. De blev hurtigt overtalt til at sætte prisen ned med 100 kr. pr. overnatning pr. person på dobbelt, 3 og 4 seng værelser. Vi gav så også 100 kr. nedslag med hjælp fra personaleforeningen. Så kom prisen ned på 2.000 kr. pr. dobbeltværelse. Dette hjalp noget, men skaden var sket. Så der kom ikke mere end 525 for at overnatte. I 2012 vil prisen ligge ca. på 1.050 kr. for overnatning fredag og lørdag m. morgenmad på dobbeltværelse pr. person.
Vi havde 3 mand på Egeskov, som lavede små konkurrencer til alle de som besøgte Egeskov. Der var præmier til både store og små. De små prøvelser var meget benyttet, og folk fik en god oplevelse af vores fraktion.
Så har vi været på banen med DHL løb i Ålborg, Århus og København, hvor vi gav trøjer til de ca. 300 fremmødte. Stor succes. De forskellige regioner går også ind i disse løb og sponsere forskelligt, med mad telte osv.
Så var vi med til H. C. Andersens maraton i Odense. Her havde vi 150 tilmeldt til maraton og 50 tilmeldt ½ maraton. Meget flot, vi var det største enkelte firma som var repræsenteret, så respekt til jer som tilmeldte jer. Alle gav sig fuldt ud, og jeg tror at næsten alle synes at det var en god oplevelse.
I november måned havde vi så lavet en bowling turnering. Den var der så meget ringe tilslutning til kun 9 hold mod 45 hold sidste år. Hvorfor denne ringe tilslutning, vides ikke.
Vores samarbejde med vores nye sportstøj leverandør går over alt forventning. Der er mange der selv køber Craft sportstøj igennem sportigan. Folk har det første år selv købt for ca. 160.000 kr. Meget flot. Vores link til ansøgning om tøj bliver bombarderet, når den er åben. Den er kun åben i kort tid, da vi hurtigt får brugt de midler, der er til vores tilrådighed. Vi får ca. 200 ansøgninger på 7-10 dage. Vi kan hjælpe ca. 130 af disse ansøgninger. Vores regler er, at man kun kan få max 2 stk. beklædning og kun engang pr. 2. år, dette så vi kan nå ud til flest mulige som dyrker sport.
Jeg vil gerne, som formand, takke Falcksports bestyrelse for det gode arbejde de ligger i sporten for deres kolleger skyld. Super godt gået.
Vi har også et super godt samarbejde med Velfærd, Personaleforeningen og Personaleforeningens kontor, hvor Allan altid står klar med en hjælpende hånd angående økonomi og IT. Det vil vi gerne takke for og uden jer gik det slet ikke. Mange tak.
2011 ser spændende ud, hvor vi har nogle rigtige gode arrangementer, som kan ses på vores hjemmeside bla. er der Skitur med 108 deltagere. Jeg kan allerede sige at den tur var en super tur og vil blive gentaget i 2012. Så er der ½ maraton Broløbet Storebælt hvor vi stiller til start med 202 deltagere. Her har vi fået hjælp til at gennemføre dette af Velfærd, Region Sjælland, Region Syd og Marketing samt Sportigan og Craft. Der vil være telt, så vi også har en social dimension. Vi har også en cykeltur på Mallorca i maj måned med 30 ansatte, denne tur venter vi os meget af, så her er muligvis en fremtidig tur. Vi får nogle gode kvartalstilbud på sportsbeklædning fra Sportigan/Craft. Vores plan er at udlevere for ca. 230.000 kr. tøj til vores kolleger i 2011. Disse kvartalstilbud får man især hvis man er tilmeldt vores nyhedsmail, eller bare slår op på vores hjemmeside engang imellem.
Tak for et godt år.
Falcksport bestyrelse/v.
Formand Jimmy Hartmann.